Velkommen til Aalborg

Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune har valgt at indgå i et samarbejde med Edora vedr. en afløser til Jobcenter Planner.

Vi har grundigt afsøgt forskellige muligheder, herunder været i dialog med de mulige aktører på området. Efter en samlet vurdering har vi besluttet, at vi har brug for et både gennemprøvet og pålideligt produkt til den IT-mæssige understøttelse af denne vigtige opgave.” udtaler IT-Chef Johnny Vad og fortsætter ”Valget er derfor faldet på Edora’s WFP-løsning, som vi har store forventninger til både kvalitetsmæssigt og funktionelt.”

Med Aalborg Kommune ombord sætter Edora prikken over i’et.

Nu har vi alle de store kommuner med, som tæller tre Facit og to Momentum kommuner. Det er rart at være med til at samle kommunerne og facilitere, at fagsystemerne bliver bedre integreret med fx DFDG og kommunens øvrige infrastruktur. Jeg ser WFP som en vigtig brik i den danske beskæftigelsesindsats.” udtaler direktør, Mads Hedegaard.

Efter STAR’s udmelding om udfasning af Planner har flere udviklingshuse meldt sig på banen som mulige leverandører af bookingsystemer til de danske jobcentre.
Men Mads Hedegaard advarer mod at undervurdere opgaven ”Der findes ikke et fagsystem med respekt for sig selv, som ikke hævder, at de har en eller anden form for ressourcehåndtering. Men der er sjældent her hjerteblodet ligger og det tager tid at komme i mål. Vi har sammen med STAR og kommunerne (på godt og ondt) øvet os i de sidste 8 år, og WFP er i dag en moderne og integreret platform, som understøtter de forskelligartede behov Jobcentrene har på tværs af målgrupperne. Herudover understøtter WFP den fælleskommunale IT-strategi om en modulbaseret tankegang, hvor fagsystemer skal åbne sig op frem for at lukke sig om sig selv”.

På opdrag fra WFP-kommunerne er Edora gået i gang med at beskrive kravene til yderliggere integrationen mellem WFP og fagsystemerne Momentum fra KMD og Fasit fra Schultz.
Dette for at sikre den bedst mulige IT-understøttelse til landets jobcentre når de om bare 18 måneder skal være skiftet væk fra Planner.