Selvbooking af besøgstid i rehabiliteringscenter sparede ressourcer og gav en bedre service

Hos Viborg Rehabiliteringscenter blev det med WFP muligt for pårørende selv at booke besøgstid. Under nedlukningen af Danmark måtte Viborg Kommune tænke i andre baner for at sikre, at der ikke var for mange besøgende på samme tid, og at forholdsreglerne blev kommunikeret inden besøget. Denne opgave kunne WFP hjælpe med, som først og fremmest frigav administrative ressourcer hos medarbejderne på rehabiliteringscenteret.  

Claus Dreier, der er udviklingskonsulent fra Viborg Kommune, fortæller: 

Der var nogle ressourcer at spare med WFP. Det var normalt lederen, som de pårørende skulle ringe til for at booke eller ændre tid, hvor der potentielt kunne være op til 50-100 opkald på en uge.


Bedre service for de pårørende 

Hos rehabiliteringscenteret modtager de ikke nær så mange opkald, som tidligere. Responsen var også meget positiv fra de pårørende, fortæller Claus Dreier og fortsætter:

De pårørende skulle ikke længere ringe ind i åbningstiden. Vi kunne se, at de ofte bookede om aftenen. De var glade for det, og oplevede det, derfor også som en bedre service.” 

Viborg Kommune har i flere år brugt WFP i deres Sundhedscenter, Borgerservice og Jobcenter. WFP er derfor en kendt løsning for Viborg Kommune, der går med en strategi om, at alle aftaler med borgere så vidt muligt skal håndteres via WFP.

Vi står klar til at hjælpe jer 

Vi står altid klar til at besvare jeres spørgsmål, hvis I vil vide mere om, hvordan I kan bruge WFP i jeres kommune.  
 
Kontakt os på: 
Telefon: +45 70 00 10 
E-mail: salg@edora.dk 

Læs også hvordan Viborg Jobcenter ikke længere har fejlbookinger.