Siden 2017 har Edora været involveret i et samarbejde med KOMBIT og Trepas om et projekt med fokus på et forretningsdrevet samfundsansvar.
Vi vil nemlig gerne gøre en forskel – både for mennesker og samfund.

I Viborg ligger virksomheden, Trepas, som er en beskyttet produktionsvirksomhed med 117 medarbejdere, der indgår i et socialt tilbud i henhold til Servicelovens § 103 om beskyttet beskæftigelse, og §32 ressourceudvikling. Trepas deler CVR nummer med Viborg Kommune.

Helt konkret drejer projektet sig om de relativt få breve, som kommunerne fortsat manuelt sender til borgere og virksomheder.
Disse breve skal jo stadig printes, kuverteres og sendes via postvæsenet. Og dét arbejde bliver udført hos Trepas.

Edora har i samarbejde med Trepas skabt et print- og pakkecenter ud fra visionen om effektivitet, høj kvalitet, sikkerhed og mangfoldighed.
Det filantropiske samarbejde er sat i verden for at sætte en ny standard for arbejde i Danmark, hvor alle mennesker har ret til at give sit bidrag og opnå et meningsfyldt arbejdsliv.

2018 går på hæld, og i henved et år har Edora nu været i produktion med seks kommuner;  Horsens, Randers, Gladsaxe, Ringkøbing-Skjern, Vesthimmerland og Varde.
Erfaringerne er rigtigt gode, og arbejdet udføres upåklageligt.
For nuværende hungrer medarbejderne ved Trepas efter at få noget mere at lave.

Har I interesse i at være en del af dette vellykkede og sociale arbejde, er I velkomne til at kontakte Edora på nedenstående kontaktoplysninger med henblik på at få udarbejdet en tilslutningsaftale eller at få opstillet en printcentral i Jeres kommunes beskyttede værksted.

Kontakt os for at høre mere:
Nicklas Panzio
npa@edora.dk
Telefon: 22 49 88 06
eller 
Mads Hedegaard
mh@edora.dk
Telefon: 21 26 05 50